|
Informationsteknologi - de fire forandringer Informationsteknologier har spillet en rolle for alle samfund. Måske er IT den vigtigste teknologiske forudsætning for at samfund overhovedet kan eksistere. Den fælles bevidsthed om fælles normer og erfaringer, der udgør et samfund, er til alle tider blevet opbevaret og formidlet via IT. DNA er en organisk teknologi, der for biologer udgør en fundamental semiosfære. Tegn- og talesprog, giver for første gang mennesket mulighed for at sætte sig ud over den umiddelbare sansning, så der kan henvises til for- eller fremtid, dannes skabelsesmyter og utopier, med hukommelse i rimform som den begrænsende båndbredde. Skriftsproget åbner for mere komplekse vidensformer og samfund, handel og viden som elitær institution. Trykpressen, den første masseproducerende maskine, baner vej for industrisamfundet, og for en moderne udvikling, baseret på de manges adgang til standardiseret viden gennem den papirtrykte IT. Det afgørende nye ved den digitale informationsteknologi er, at enhver ressource, der kan omformes til dette medie, i princippet kan bruges hvorsomhelst der er adgang til det digitale net. Der er derfor kun behov for at udvikle hver digital ressource én gang. Den skal ikke kopieres eller sendes med fragtbrev for at gøre nytte andre steder. Den er der allerede. Og de ressourcer, der er tale om, er ikke blot døde informationer, det er digitale maskiner, der kan gøre noget med informationer, f.eks. styre noget i den fysiske verden. Og prisen på digitale hestekræfter falder med en halveringstakt på kun 18 måneder:
Informationsteknologien er som en flodbølge af innovation, der skyller over alle lande, brancher og organisationer, en innovation af højeste grad, et "tekno-økonomisk paradigme". Her bliver den udnyttet som element i de innovationer, der giver fordele på netop dette område, og giver et afkast i form af højere produktivitet og velstand. De ting, som lettere lader sig gøre i samfundet på grund af IT, bliver billigere, og der bliver mere af det. På den måde "påvirker" IT samfundet. De Fire Digitale Forandringer Nedenfor er givet et overblik over de fire typiske forandringer, som IT trækker med sig i disse år - og den udvikling som deres gevinster umærkeligt fremmer i samfundet:  1. Tilgængelighed - et samfund der aldrig slukker Portaler - digitale løsninger fra mange kilder kan gøres tilgængelige via mange forskellige portaler eller søgemaskiner, der samler digitale ressourcer i forhold til en brugers opgaver eller situation, typisk via internet. Dette letter adgangen til digitale løsninger, men sparer kun penge hvis løsningerne gør det. E-mail og e-dokumenter - tekst, billede eller lyd, der ankommer eller indscannes elektronisk, kan altid findes frem, og arbejdes med, alle steder på kloden hvor der er adgang til dokumentløsningen over nettet. De største gevinster er sparet tid til porto, postgange og telefonbeskeder - og evt. globale treholdsskift. Pervasive - de digitale ressourcer er ikke længere kun tilgængelige fra en maskine på et bord. Mobiltelefonen bliver en universel netadgang fra hvorsomhelst, og alt der giver sig til kende kan findes. Dette fremmer en udvikling, hvor alt og alle konstant er tilgængelige for hinanden alle steder, på godt og ondt. 2. Automatisering - farvel til administrationen Elektronisk formular - de store gevinster kommer, når der kan arbejdes med rene informationer i en fast struktur. Når kun tal og nogle få ord tastes ind i en formular kan de viderebehandles rent digitalt, eventuelt fuldautomatisk. Brevskrivning erstattes af nogle få museklik, så flere kan benytte de digitale løsninger. Filtrering - når man kan analysere digitalt på det indtastede, kan man lade de 80 pct. simple sager behandle maskinelt eller i et call center, mens kun de 20 pct. komplekse går til menneskelige eksperter. På arbejdsmarkedet forsvinder alle jobs med informationsbehandlinger, der kan beskrives og gentages. Forenkling - hvis de regler, der gælder for håndtering af informationen, gøres så simple at maskiner kan understøtte dem, kan hele processen køre digitalt. Denne innovation gør det fordelagtigt at forenkle alle styrings- og administrative processer og procedurer i samfundet, så de kan køre rent digitalt. 3. Specialisering - globale mikro-monopoler Forretningsatomer - digitale løsninger bygges med servicegrænseflader i et forretningsmæssigt sprog, så deres forretningsydelser er synlige for andre IT-løsninger i et digitalt servicekatalog, lokalt eller globalt. Dette fremmer, at IT-løsninger trækker på hinanden som en sværm af forretningsatomer. Udlicitering - hvis det er muligt at formulere klare kvalitetskrav til en proces og dens leverancer, kan den udliciteres til tredjeparter. Processen og dens IT-infrastruktur skal ejes af kunden, hvis den er en speciel kernekompetence. Dette medvirker til stigende specialisering og opdeling af produktionskæder. Centralisering - alt hvad maskiner kan gøre, behøver kun at foregå ét sted - i verden. Tendensen er, at det samme sker med de resterende manuelle specialistopgaver, for at sikre det faglige niveau. Denne fordel ved IT er en vigtig drivkraft bag globaliseringen af samfundet i form af globale mikro-monopoler. 4. Profilering - det gennemsigtige menneske Kundeprofil - hvis alt det, som en kunde foretager sig i forhold til virksomheden - eller omvendt, bliver registreret og kan vises, vil mange kunne give kunden en personlig betjening. Kunden vil altid tale med en medarbejder, der er opdateret, hvis kunden er parat til at lade alle få det samme overblik. Niche-segmenter - hvis kunders profiler, køb og forespørgsler registreres, vil det være muligt at målrette salgsindsatsen på områder, der typisk interesserer kunder med samme adfærd. Innovationen fremmer en udvikling, hvor vi - i egen interesse - gradvis gør private forhold til en offentlig profil. Kundeincitament - hvis man kan analysere værdien af det, som er sket i forhold til kunden, kan kunder tilbydes fordele ved at vælge den købsadfærd, som virksomheden tjener flest penge på. Dette fremmer en udvikling, hvor kunden (borgeren) får incitament til at gøre det, der betaler sig for producenten (samfundet). Kilder - anbefalet læsning Ronald Inglehart & Christian Welzel (2005): Modernization, Cultural Change and Democracy. The Human Development Sequence, Cambridge University Press. Christopher Freeman & Carlota Perez (1988): Structural Crises of Adjustment, Business Cycles and Investment Behaviour, in G.Dosi et al. eds. Technical Change and Economic Theory, Francis Pinter, London, pp. 38-66. Reprinted in H. Hanusch ed. The Economic Legacy of Joseph Schumpeter, Elgar, London, 1998. Marshall McLuhan (1964): Understanding Media: The Extensions of Man. McGraw-Hill. Elisabeth Eisenstein (1979): The Printing Press as an Agent of Change. Communications and Cultural Transformations in Early Modern Europe. Vol. 1-2. Cambridge. Walter J .Ong (1982): Orality and Literacy: The Technologizing of the Word. Routledge. Karl Marx (1859): A Contribution to the Critique of Political Economy (Preface). |
