|
Rammebetingelser Politik er under forandring i den digitale alder. Det er langt vanskeligere at påvirke udviklingen af et samfund, der er åbent for globale bevægelser, og som ændrer sig med digitaliseringen, end af et nationalt baseret industrisamfund. Det digitale samfund bevæger sig ofte for hurtigt til, at traditionel regulering kan følge med. Og traditionelle tilskud, fradrag eller afgifter eller beskatning skal være betydelige for at påvirke adfærden i et samfund, hvor velstanden årligt stiger med 2-3 procent. Der er i de industrialiserede samfund i OECD-området en erkendelse af, at samfundsudviklingen ikke kan detailstyres, men må påvirkes med en mere kompleks vifte af instrumenter, under betegnelsen "rammebetingelser". Rammebetingelser sigter generelt på at forandre samfundet ved at gøre den adfærd konkurrencedygtig, som man ønsker at fremme. Der er fire typer af rammebetingelser: Regulering, konkurrence, vidensmarked og kapitalmarked, jf figuren nedenfor:
1. Regulering Regulering er med til at reducere usikkerhed og fremme gennemsigtighed på et område, hvilket fremmer markedets økonomiske investeringer. Regulering sikrer også, at konkurrencen mellem virksomheder sker på et mindstemål af ensartede vilkår. Regulering skal generelt svare til den regulering der må forventes at gælde for det internationale marked, ellers vil investeringer søge til regioner og lande, hvor dette er tilfældet. Meget indgribende regulering skal derfor især forfølges politisk i det internationale samarbejde, EU og WTO. Reguleringen skal designes, så den er let at administrere i det digitale forretningssystem. Den skal helst indføres med en realistisk tidsfrist, så virksomheder og borgere kan tilpasse sig reguleringen efterhånden som de alligevel foretager andre investeringer. Private udbydere af certificering kan medvirke til, at erhvervslivet certificeres til at overholde den offentlige regulering i forbindelse med den generelle certificering i forhold til andre kvalitetsstandarder. 2. Konkurrence Hvis man ønsker, at det lokale erhvervsliv skal præge udviklingen af det pågældende marked, bør området liberaliseres før det sker i tilsvarende lande og regioner. Derved når de lokale virksomheder tidligt at opbygge en produktivitetsfordel, så de er konkurrencedygtige, når andre markeder senere liberaliseres. En effektivt håndhævet konkurrenceregulering er nødvendig for at sikre en vedblivende virksom konkurrence. Typisk hersker meget kraftig konkurrence på nye vækstmarkeder, mens konkurrencen ofte sættes ud af kraft på markeder, hvor der er nogle få, dominerende produkter og virksomheder tilbage. Konkurrencen udspiller sig indenfor reguleringens rammer, og navnlig reguleringens krav til information om de udbudte produkter og ydelser er med til at holde konkurrencen i gang. Regulering i form af autorisation af udbydere eller godkendelse af produkter begrænser konkurrencen og bør begrænses til områder med særlige hensyn til sundhed eller sikkerhed. 3. Vidensmarked Behovet for uddannelser afhænger helt af det vidensniveau, der er nødvendigt i det forretningssystem, der skal producere forandringen. I nogle erhverv er der behov for korte kurser, i andre for forskeruddannede videnskabelige medarbejdere på Ph.D.-niveau. Hvis det sidste er tilfældet kan uddannelser kun gennemføres i tilknytning til et forskningsmiljø på internationalt niveau, eventuelt må der uddeles stipendier til at opsøge et af disse i udlandet. Rådgiverbranchen er en vigtig spredningsfaktor, der udbreder de praktiske anvendelser af viden og kompetencer. Rådgiverbranchen tilegner sig den nye viden gennem ansættelse af højt uddannede medarbejdere, og gennem rådgivning af kunder, der arbejder på det nye område. Normalt er regulering uheldig for udbredelsen af viden. Krav om, at et erhverv kun må udøves med bestemte uddannelser, hindrer innovationen. Og incitamenter, f.eks. beskatning af højtuddannedes (høje) indtægter, skævvrider unges valg af uddannelser, så de for sent tilpasser sig samfundsudviklingen. Regulering er imidlertid væsentlig for beskyttelsen af ny viden. Patentsystemet mv. giver på den ene side personer eller virksomheder eneret til at anvende, videresælge eller licensere en nyskabelse, på den anden side skal indholdet af patentet offentliggøres, så andre kan udvikle videre på dette grundlag. Det er en forudsætning for private investeringer i forandring, at fordelen ved forandringen kan beskyttes, så den ikke straks efterlignes, men fører til indtjening i et længere perspektiv. 4. Kapitalmarked Politisk vil initiativerne primært handle om at stimulere videnstunge kapitalmarkeder på områder, som man ønsker skal vokse, men hvor indsigt og gennemsigtighed er en barriere for investeringerne. De fleste OECD-lande yder offentlig medfinansiering til etablering af private selskaber, der medvirker ved finansiering af opstartsfasen på videnstunge, risikofyldte områder. De generelle regler om statsstøtte, bl.a. i EU, sætter dog snævre grænser for den offentlige finansiering. Derudover kan det offentlige tage initiativ til etablering af mødesteder mellem iværksættere og investorer, og til træning af iværksættere i udarbejdelse af gennemsigtige forretningsplaner. Også kapital- og erhvervsbeskatningen
har betydning for den generelle adgang til kapital. De fleste
lande har i dag et lavt beskatningsniveau for virksomheder og
kapital, i erkendelse af, at investeringer i dag bevæger
sig meget frit over landegrænser. Kilder - anbefalet læsning Økonomi- og Erhvervsministeriet (2004): Vækstredegørelse 2004. Schultz. Joseph A. Schumpeter (1942): Capitalism, Socialism and Democracy. Allen and Unwin, London. OECD - publications from the Directorate for Science, Technology and Industry. Christopher Freeman & Luc Soete (1997): The Economics of Industrial Innovation. MIT Press. Niccolo Machiavelli (1512): Fyrsten.
|
